Og hvorfor har vi valgt at føre disse kvalitet?

OEM-skærmene til Apple produkter eller Original Equipment Manufacturer, er den pt. bedste skærm, der findes på markedet. Undtagelsen hertil er Apples egne originale skærme, som kun fåes hos ganske få autoriserede værksteder i landet. Priserne på OEM er lidt højere end kvaliteterne under, men stadigvæk noget billigere end Apples originale.

Nedenstående chart viser i grove træk, hvordan OEM ligger i forhold til andre kvaliteter.

➤ LCD = det der viser selve billedet.

➤ Flexkabel = De to flexkabler på skærmen forbinder touch og billede til bundkortet

➤ Proximity Flexkabel = Det der gør, at telefonen f.eks går ud, når du tager den op til øret.

➤ Glas = selve glasset på skærmen, som regel det der går i stykker, når telefonen tabes.

OEM er en af de kvaliteter du får hos WeCoverYou

Vi har valgt kun at føre denne type skærm til samtlige iPhone reparationer. Da OEM er det nærmeste man kommer en original skærm, har vi også valgt altid at give 3 års garanti på vores reparationer. Den eneste undtagelse hertil er selvsagt batteriskift, da levetiden for batterier fungerer under en lidt anden præmis end ved andre reservedele. De mest umiddelbare fordele ved skærmen er som følger:

➤ Du vil ikke kunne mærke eller se forskel fra en original skærm.

➤ Det er fabrikeret på enten samme fabrik eller udfra samme reglement.

➤ Super skarpt billede.

➤ Et glas med mere eller mindre samme holdbarhed og i samme kvalitet, som du oplevede ved det oprindelige køb.

➤ Der kan være enkelte afvigelser i farvekontrasterne, men det er ikke bemærkelsesværdigt.

Hvorfor bruger I ikke bare Apples Originale?

Der findes ikke originale reservedele uden for Apples eget system. Apple sælger ikke iPhone-reservedele til eksterne reparatører. Dem der påstår det, taler mod bedre vidende. Delene kommer sikkert fra præcis de samme fabrikker, som Apple bruger, men de har ikke været gennem Apples kvalitetskontrol og salget sker via det grå marked – og uden Apples velsignelse. Apple har nogle få samarbejdspartnere i DK, som udskifter med originale dele til fuld pris (typisk samme pris som en ny telefon koster) eller på din garanti hos Apple. Det tager den tid, det tager og koster derefter.

Skal en reparation kunne overkommes til hverdagspriser og tider vi kan forstå, så er OEM the one go-to screen. Alt under OEM er decideret uforsvarligt overfor din iPhone og oplevelsen herved.

Hvad så med alle de andre kvaliteter?

iPhone skærme findes i det store hele i et hav af kvaliteter, fra Grade B til Original Kvalitet – og typisk kaldes de noget helt tredje i værkstederne. Så snart vi bevæger os under grade OEM i kvalitet, har vi som oftest med genbrugte dele (eller direkte kopi) at gøre. Oftest vil I høre disse skærme omtalt som refurbished. Disse dele kan være rippet fra andre iPhones eller forsøgt kopieret eller genskabt på forskellig vis. Det kan derfor betyde, at du reelt ikke ved, hvad kvalitetsbeskrivelserne indebærer og det anbefales derfor, at man spørger ind til kvaliteten i de pågældende værksteder. De er forpligtiget til at informere om kvaliteten og reservedelens ophav.

Forskelle fra Original, OEM eller Grade A er bl.a. alt lige fra tykkere glas, behandlet glas, kontrastforskelle, lysere billede, holdbarhed eller underlig sammensætning af chip og elektronikdele.

Hvordan kan jeg så selv se forskel?

Det kræver som udgangspunkt, at du er i stand til at åbne din telefon og kigger på bagsiden af skærmen. Der findes flere metoder, men det kræver lidt teknisk snilde og indsigt. Her er et par eksempler:

➤ Hydrofobisk glas. Vandtesten. Dryp lidt vand på skærm. Bevarer dråben bobleformen, så er det en skærm af høj kvalitet. Flader vanddråben ud, så er kvaliteten af skærmen dårlig.

Ingen garanti for, at det be- eller afkræfter din skærm. Det kan blot være et tegn – og som minimum et tegn på, at skærmen er af nogenlunde kvalitet.

➤ Apple Logo’et. Sidder Apple logo’et både på LCD flex’en og kablerne? Så er der en god sandsynlighed for, at din skærm er OEM.

➤ Kabelflexibilitet. Er dine kabler bløde og fleksible? Eller hårde og stive? Hvis svaret er det første, så er der en god sandsynlighed for, at din skærm er OEM.

➤ Rammen. En OEM skærm vil have et fuldstændigt clean ramme uden små indhug eller tegn på ‘overgreb’, som f.eks bittesmå metalspåner.

➤ QR-koden. På bagsiden af skærmen er der en QR-kode. Kan du nemt gnide den af med f.eks lidt sprit, så er din skærm ikke OEM.

Der er flere tips og tricks at finde rundt omkring på google alt afhængigt af model og enhed.

Læs mere om vores brug af OEM & ESD-sikrede værksteder her.